top of page

VINGALLA

Italien

​

Italien er danskernes darling, når det kommer til vin. Det er også forståeligt, for i alle Italiens 20 regioner produceres der skøn vin, der er til at betale. Fra Brunello og Barolo-vinene i nord til de frugtige og krydrede vine i syd til Lombardiets boblende Franciacorta-vine.

Argentina

​

Argentina er et af de ældste vinlande i ’den nye verden’ – fællesbetegnelsen for alle vinlande udenfor Europa. Landets vinhistorie trækker dybe spor til opdagelsestiden og året 1557, hvor spanierne erobrede Argentina og bragte tøndevis af vin og vinkultur med sig fra Europa.

Spanien

​

Sol, sommer og modne, krydrede rødvine. Spaniens vinhistorie går helt tilbage til 4000-3000 f.Kr, og landet er i dag et af de mest dynamiske vinlande i Europa. På verdensplan er det tredjestørst.

Australien

​

Herhjemme er Australien bedst kendt for sine store Barossa Valley-vine lavet på især Syrah-druen. Men vinlandet ”Down under” kan meget mere end det. Den australske natur er fascinerende kompleks, og det samme er vinen. Vinlandskabet byder på alt fra sprøde, mousserende vine fra Tasmanien over elegante Riesling-vine i Clare Valley til de store, klassiske rødvine fra Barossa og McLaren Vale.

Sydafrika

​

Sydafrikas vinhistorie begynder i 1652 med en hollandsk kirurg udsendt af det Nederlandske Ostindiske Kompagni for at styre landets handelsstation i Sydafrika. Ved sin ankomst plantede kirurgen vinstokke på sin gård Constantia og høstede de første druer syv år senere i 1659. Denne høst blev til den første udgave af de sidenhen meget berømte Constantia-vine.

New Zealand 

​

New Zealand er et af verdens nye vinlande med en ung vinhistorie, der kun går tilbage til forrige århundrede og år 1836, hvor den britiske ønolog(universitetsuddannet i vin) James Busby begyndte af producere vin på sine jorde i Waitangi.

I 1883 plantede man de første Syrah- og Pinot Noir-stokke, og så var udviklingen sikkert, men langsomt, i gang. De første mange år var vinproduktion på New Zealand dog meget begrænset.

bottom of page